✓ Gratis fragt til Pakkeshop ved køb over kr. 400,-

– lingeri og badetøj til kvinder som dig og mig 🤍

Min kurv

  • Ingen produkter i kurven

Wiki badetøj

Mærke
Størrelse
Farve

Viser 1–12 af 171 resultater

Kategorier

Stort Wiki sortiment

Velkommen i en verden af badetøj fra WIKI, som er BlondeHuset’s største badetøjsleverandør. Wiki of Denmark eller WIKI, som det bedst er kendt under, er et dansk badetøjsfirma, og vi forhandler hele kollektionen fra WIKI, der som regel minimum udgør 10 serier. Heriblandt findes altid den sorte og blå Basic serie, som er varer, der kan bestilles hele året rundt.

Bikinioverdele findes i mange modeller med og uden vattering, med og uden bøjle, med og uden stropper, så der er en model til alle typer kvinder. WIKI laver badetøj i skålstørrelse A-H og omkreds 70-95, og samtidig har de udviklet en forlænger, som du kan sætte i WIKI’s spænde på ryggen, og derved får du ekstra 5 cm i omkredsen. Dermed går omkredsen op til 100cm. Bikini modellerne er som følgende: balconette, balconette de luxe, full cup, bandeau, push-up, magic, wire-free og tankini.

Balconette modellen fra WIKI er let vatteret med almindelige stropper, og modellen giver en flot kavalergang. Størrelse B-G skål

Balconette de luxe har en blødere vattering, der følger barmens kurver. Den er særlig god til hende, der ønsker en rund barm, uden at barmen kommer til at syne større. Modellen har et højt midterstykke, som giver en optimal støtte. Størrelse B-G skål

Full cup’en med bøjle har to lag stof for at give en god støtte, også til den større barm. Draperinger under brystet ved midterstykket giver en flot effekt, og denne model er naturligvis hurtig til at tørre efter en tur i vandet. Spændet, som er meget holdbart, er lavet i hård plast og føles ikke varm mod huden. WIKI har lavet  denne model med behagelige brede stropper, som nemt kan reguleres. Størrelse B-H skål

En af WIKI’s bestseller uden bøjle er deres bandeau, som er let vatteret. Her har du gode muligheder for selv at bestemme, da du kan bruge den stropløs, med stropper eller bare med halterneck-stroppen. Foran på skålen er stoffet draperet henover brystet for den ekstra detalje. Til kvinden med den mindre barm er denne model super god, da den ikke er dyb i skålen og tilfører fylde til barmen. Silikone-kanten på indersiden sørger for at holde bikinioverdelen på plads, også uden at stropperne er i brug. Størrelse B-F skål

Push-up modellen fra WIKI er særlig velegnet til den mindre barm. Skålene er lavet med en ekstra pude i bunden og giver visuelt en til to skålstørrelser mere. Midterstykket er smalt med et lille fint bånd som detalje. Størrelse A-D skål

Magic bikinitoppen fra WIKI er meget populær på grund af de mange måder, den kan bruges på. Modellen har to almindelige stropper og et bredt bånd, som kan bindes i nakken eller på ryggen. Det giver fire anvendelsesmuligheder: almindelige stropper, stropløs, halterneck og en kombi af stropper og halterneck. Magic bikinitoppen er let vatteret, med et bredt midterstykke og med bøjler for den bedste støtte og pasform. Størrelse B-G skål

Wire-free WIKI bikini top med let vattering og brede stropper. Modellen kan også bruges til protese, da der i skålen er indbygget lommer. Foran på skålen er stoffet draperet henover brystet for den ekstra detalje. Størrelse B-F skål

Tankini modellen uden bøjle fra WIKI er en fantastisk overdel, hvis man synes en badedragt er for kompakt og en almindelig bikini er for bar. Tankini kan bades i, men er også smart som en soltop. Skålen er let vatteret, har aftagelige stropper og snøre i midten, som gør at du kan bruge den på flere måder. Med snørerne i siden af tankini’en kan du drapere den lidt og justere længden af toppen. Foran på skålen er stoffet draperet henover brystet for den ekstra detalje. Størrelse C-F skål

Bikiniunderdele findes ligeledes i mange forskellige modeller: tanga, tanga med bindebånd, tai, tai med foldekant, tai med snøre, baywatch tai, hipster, midi, midi shape, maxi, skørt med trusse, hotpants, shorts, shorts med ben. Her går størrelsen fra 36-52

Et af kendetegnene ved WIKI er, at badetøjet kan mikses på kryds og tværs. Der er utallige muligheder for at sammensætte et bikinisæt, fordi der er mange overdele og underdele i hver eneste serie. Derudover kan den sorte og blå basis-serie bruges ind i alle sæsonvarerne, da alt er farvekoordineret.

Har du brug for hjælp til at finde det perfekte badetøj, så besøg os i butikken Søndergade 20 i Løkken eller give os et kald på 98 99 02 04.